Hvor militant kan man tillade sig at være?

Jeg blev inspireret til dette indlæg af en artikel af journalist Åse Brandvold i den norske avis Klassekampen: Skaper muslimhets.

I denne artikel hævdes det, at aktionsformen valgt af det norske SOS Rasisme var udemokratisk. SOS Rasisme gik under en demonstration mod “muslimhets” til angreb på moddemonstrerende nazister for at jage disse væk.

Norsk demonstration mod racisme

Det har fået Ilham Hassan, som var konferencier på demonstrationen, til at udtale: “- De ødela det vi ønsket å skape, nemlig en fredelig markering og en bred oppslutning mot muslimhets. Det ble noe annet, og det er utrolig synd.”

Abid Raja siger: “Det jeg har problemer med, er at millioner av tv-seere, fikk bekreftet sine fordommer om at muslimer er rabiate.” (forstået sådan, at det tages som en udtryk for at være rabiat fysisk at jage nazister på porten).

Den norsk-nigerianske politiker Elvis Nwosu udtrykker sig sådan: “- Antirasister må stille seg spørsmålet: Hva er ytringsfrihet. Hva er frihet? Frihet skal også være å få lov til å være i mindretall og mene hva man vil uten å bli angrepet.”

Har journalisten Åse Brandvold ret i sit synspunkt? Skal man give nazister og racister frit spil? Gælder ytringsfriheden også for nazister og racister?

Jeg vil godt citere fra et læserbrev skrevet af 2 personer fra SOS Rasisme: “At Norge er et land med ytringsfrihet, betyr ikke at alle ytringer skal aksepteres. Konsekvensen av å gi mennesker som Tore Tvedt (grundlægger af det nynazistiske “Vigrid” – min kommentar) [...] retten til å ytre seg er at de når frem til flere potensielle mordere og voldsutøvere. [...] Så får de bestemme hva de mener er viktigst: Nazistenes rett til å spre hat, eller vanlige folk sin trygghet.”

Grundlæggeren af Vigrid: nazisten Tore Tvedt

Netop! Giver man nazisterne ret til at vise sig, at tale offentligt, at propagandere, så riskerer man jo netop, at deres synspunkter vinder gehør hos flere og flere “ubefæstede sjæle”. Vi får dermed med sikkerhed en forøgelse af den racistiske vold. Og da tryk som bekendt avler modtryk, så vil der naturnødvendigt også opstå en voldsom forøgelse af  den ekstremisme, som allerede findes blandt enkelte indvandrere/flygtninge/efterkommere.

Og det vil være en helt forståelig ekstremisme!

Giv nazisterne plads… – og vi ender – før eller siden – i en borgerkrigslignende tilstand. Er det det, vi ønsker?

Nej, bekæmp nazierne med alle til rådighed stående midler! Alt andet vil være et knæfald for populismen. Så må vi leve med, at der er en borgerlig konsensus, som udskriger antiracisterne som “gadens parlament eller som ballademagere og terrorister”.

Jeg vedkender mig gerne disse karakteristikker!