De fleste vil nok synes, det er en ret dum overskrift… – for naturligvis er der noget, der er vigtigt! Fx at det går godt for ens børn, at de (og man selv) er raske, at man har en godt job, at der ikke bliver krig, at der ikke findes sult… – eller sygdom osv. osv. osv…
Men måske er der et større perspektiv…?
Jeg, Leif, er et blot et støvkorn på Jorden, Jorden er blot et støvkorn i Solsystemet, Solsystemet er kun et støvkorn i Mælkevejen, Mælkevejen er blot et støvkorn i universet…
Eller tænk på tidsaspektet: Jeg, Leif, eksisterer som fysisk person blot i en lillebitte del af et splitsekund i forhold til de uendelige evigheder, som universet har eksisteret i og fortsat vil eksistere i…
Selv Jordkloden eksisterer kun i et lille øjeblik, og man kan da med god grund (i disse klimakonferencetider) spørge, om det egentlig er specielt interessant, om kloden “går under” om 100 år eller om 10.000.000 år? Er der forskel? Tiden er alligevel blot et relativt begreb…
Hvad eller hvem er jeg som individ egentlig? INTET – ikke engang et støvkorn. Selv de sødeste og mest elskede mennesker i vores familie er INTET.
Vi opstår nærmest usynligt små og ubetydelige, og før vi har opdaget det, er vi allerede væk igen…
Betyder det, at jeg skal være ligeglad, hvis fx mit barn bliver alvorligt syg? NEJ, absolut ikke !!! Men bevar perspektivet… – adskillelsen mellem barnet og mig er illusorisk. Vi er under Evighedens perspektiv ét: én bevidsthed hinsides tidens og rummets grænser… – vi er sammen for altid, også selv om det overfladisk set her og nu ser ud, som om vi er adskilte væsner.
Under det perspektiv ses selv den alvorligste sygdom eller naturkatastrofe som intet mere end en splint i fingeren…
):
